Hvem sidder der bag skærmen?

En velfungerende DTP-afdeling er vigtig for en moderne “trykfabrik”.
Vi arbejder hovedsageligt i ADOBE softwarepakken – både på PC og Macintosh og kan foretage sidste øjebliks-rettelser i stort set alle typer dokumenter.

Trykpladerne køres direkte ud på vores computer-til-plade-anlæg (CTP).

Korrekturen foregår via PDF-filer, 1:1 plot og digital-proof.

A L T   M E D   T R Y K   P Å
Vi laver alt lige fra det mindste visitkort til plakater, bøger og tidsskrifter og hjælper gerne med den kreative opsætning af opgaverne.

E M B A L L A G E
Laursen Grafisk er eksperter i tryk af emballage. Er der behov for at disponere emballager baseret på en CF2-fil, har vi et skræddersyet system til formålet. Det sikrer en ensartet behandling af alle emner på formen og minimerer risikoen for fejl. Samtidig er det en proces, der er forbedret væsentligt i forhold til tidligere tiders mere manuelle fil-håndtering.
Vi kan også tilbyde 3D PDF af opgaven inden tryk.

Vi stiller gerne en kreativ medarbejder til rådighed i forløbet efter behov.

 

K O N T A K T   P R E P R E S S
Send gerne en e-mail til dtp@laursen-grafisk.dk
Ring til Per Møller på telefon +45 74 72 88 25
Ring til Martin Gjelstrup på telefon +45 74 72 88 26

Det gode dokument

For at produktionen skal gå hurtigt og smertefrit, er det vigtigt, at vi modtager dokumenterne således:

Højopløselig (Press Optimized) PDF-fil som er centreret og med mindst 3 mm udover beskæringen.
En PDF har den helt klare fordel, at den ser ens ud, uanset om den bliver åbnet på en skærm i Beijing eller i Tønder. Ulempen er, at der er begrænset muligheder for at udføre rettelser i selve PDF’en.

Åbne dokumenter (ADOBE) inkl. alle fonte, illustrationer/fotos
Vi arbejder udelukkende i ADOBE software pakken (InDesign / Photoshop / Illustrator). Med åbne dokumenter har vi mulighed for at udføre rettelser. Risikoen for fejl er større end ved færdige PDF’er, da der bl.a. kan ske ombrydning på grund af skrift-installationer og ved brug af forskellige versions-udgaver af softwaren. Derfor er det vigtigt vi modtager et….

Sende filer til os
Skal du udveksle filer med os, kan det gøres på flere måder. Lettest er det at sende os dine filer via e-mail til dtp@laursen-grafisk.dk (op til 50 megabyte pr. mail).
Alternativ kan man bruge WeTransfer-tjensten via www.wetransfer.com

… print af opgaven, så vi har noget at kontrollere efter
For at kunne kontrollere at trykket er korrekt, skal vi som minimum have noget at kontrollere efter. Dvs. et print at opgaven – helst i farver og 1:1, hvis dette er muligt.

 

T J E K L I S T E N

  • I vores verden er der ikke noget, der hedder RGB – derfor skal alle illustrationer / fotos være i CMYK og/eller staffagefarver (pantonefarver).
  • Fotos skal mindst ligge i 300 dpi i størrelsen 1:1, ellers risikerer man, at billederne bliver pixeleret og af ringe kvalitet. At det ser godt ud på skærmen betyder ikke, det er højopløseligt.
  • Samtlige fonte (skrifter) skal vedlægges dokumentet – eller også skal skrifterne “outlines”.
  • Der skal mindst være 3 mm udover beskæringen.
  • Indeholder dokumentet en stanseform, bedes denne lavet i en staffagefarve (pantonefarve) som evt. kaldes CUTTER eller STANS og er sat til “overprint”.
  • Vedlæg altid et print så vi har noget at kontrollere efter.

I tvivl, så ring til os… vi er altid parate til at hjælpe!